Produkt: Færdselsmærke for blinde og svagtseende.
Målgruppe: Et færdselsmærke er til identifikation af en person med et synshandicap. Et hjælpemiddel, der er afgørende for den synshandicappedes
egen sikkerhed ved færden udenfor hjemmet.
Tilblivelse: Et ønske om at fremstille et nyt færdselsmærke, der for både synshandicappede og seende vil opleves som mere end blot en information om et handicap.
At forbedre den eksisterende blindebadge og tilgodese brugeren ved:
- At undgå sygeliggørelse
- En formgivnng, der fremhæver æstetiske og taktile kvaliteter uden at tegnsymbolværdien i færdselsmærket forringes.
- En formgivning og funktion, der gør det nemmere for brugeren selv at montere færdselsmærket.
- Størstedelen af brugerne er ældre, færdselsmærket skal derfor være egnet til en bruger med nedsat færlighed i hænderne.
- En tryghed for brugeren: Det der er synligt i færdselsmærket, er også følbart
- En høj finish
- Variation i størrelse og funktion

Research: Det mest kendte og udbredte trafikmærke er den gule badge med tre sorte prikker. Badgen bliver sammen med armbindet i 1932 af
Justitsministeriet i en bekendtgørelse det autoriserede trafikmærke for blinde og svagtseende. Badgen og armbindet har haft udbredelse i de nordiske
og tysktalende lande. 45 år efter udvides brugen af trafikmærket til at gælde alle med et fysisk handicap og samtidig bliver den hvide stok
trafikmærket for blinde og svagtseende I 1998 udsendes det nye trafikmærke, piktogrammet: 'manden med den hvide stik', på Dansk Blindesamfunds
initiativ, som har kopieret det fra Tyskland.
Der eksisterer ingen lov om et selvstændigt trafikmærke og i dag hører det ind under Færdselsstyrelsen, hvis holdning er, at befolkningen
identificerer det gule mærke med med de tre sorte prikker med de blinde og mener derfor ikke, at der er behov for et nyt.
'Manden med den hvide stok' er dog blevet stærkt kritiseret af blandt andet landets hjælpemiddelscentraler for at være for svagt at aflæse og
derfor forstå.
Engagement: Jeg ønsker at skabe nye trafikmærker, der i højere grad tilgodeser blinde og svagtseende på deres områder med større vægt på æstetiske
og taktile kvaliteter. Generelt kan man om de eksisterende trafikmærker konkluderer at de kun er for den seende. En altafgøende faktor i dette
projekt er, at det der er synligt også skal være følbart.








Forbedre og bevare: Væk fra den billige fremstillet stereotype badgemodel.
Nålen eller funktionen skal integreres bedre, så den bliver en del af oplevelsen i trafikmærket. Cirklen som ydre form, rammen, beholdes idet den passer
fint med at trafikmærket skal være aflæseligt ligegyldigt hvorledes det monteres tøjet. Trafikmærket skal fungere vandret, lodret og diagonalt.
De tre sorte prikker er i folks bevidsthed tegnsymbolet for blinde og samtidig symboliserer det de ophøjede prikker fra den blindes punktskrift ' Braille' og der ligger en
'usynlig' trekant, som i forbindelse med skiltning i gadebilledet symboliserer advarsel.
Profiler: Jeg arbejder med højdeforskelle og relief. Alle modelskitser er forståelige følbart og præsenteret for en gruppe blinde, der har fortalt, hvilke
størrelser og former, de synes bedst om.
Grafik: Variationer over symbolværdien, som også er fremlagt samme gruppe blinde.
Emballage: Følger trafimærkets form, der skal være en overensstemmelse mellem trafikmærke og emballage.
Farver: Gul og sort er den farvekombination vi emotionelt reagerer stærkest på. Den modsvarer de blindes ønske om ikke at ville skilte med deres
synshandicap. Spørger man på hvilke måder de ønsker at lade seende vide, at de er synshandicappede siger de, fortæller de, at de har et dobbelt
behov: Vigtigst er, at de ikke ønsker at skilte med deres handicap, desuden ser de ikke sig selv som anderledes, men det at have en synsnedsættelse
eller at være helblind kan være en aldersbetingelse. Over 75% af Dansk Blindesamfunds medlemmer er over 70 år. Yngre medlemmer og dem, der er
født blinde, ønsker ikke positiv særbehandling.
Materiale: ABS-plast. Færdselsmærkerne er også fremstillet og billeddokumenteret i anodiseret aluminium med tilhørende træemballage.







Projektet er et samarbejde med Dansk Blindesamfund, som er en privat forening stiftet i 1911 samt Institut for Blinde og Svagtseende, som er en landsdækkende amtskommunal institution.
Begge har det formål, at forbedre blindes og svagtseends vilkår.

Projektet blev indsendt til Den Danske Designpris.